Ferie i Danmark

Der er mange danskere, der tager til udlandet, når de skal på ferie, men det er faktisk ikke nødvendigt at rejse langt væk for at komme på ferie. Danmark har nemlig et væld af forskellige feriemuligheder og du kan læse om nogle af fordelene og mulighederne herunder.

 

Undgå at bruge tiden på transport

Mange familier drager som beskrevet sydpå for at holde ferie. Nogle kører blandt andet til Italien og bruger cirka 24 timer på at nå frem til deres destination. Herefter holder de måske ferie i en uges tid, og så tager de samme vej tilbage til Danmark igen. Her bruger familien faktisk 22% af tiden på transport, der kunne være brugt på andre ting i stedet. I Danmark undgår du selvfølgelig ikke transporttid, men det vil nemt kunne gøres på kortere tid. Dette kan især være en fordel, hvis man har børn på bagsædet, som kan have svært ved at få tiden til at gå hele vejen til Italien, hvilket godt kan skabe noget uro.

 

Nyd det danske vand

Der er mange forskellige måder at holde ferie på i Danmark. I Danmark har vi blandt andet en utrolig dejlig natur, der er værd at opleve. Uanset hvor du befinder dig i landet, er stranden ikke langt væk i bil. En familietur til stranden kan være højdepunktet i sommerferien. Børnene bygger sandslotte og hygger sig. Far sidder under parasollen og læser sin avis, mens mor slikker sol i lænestolen og holder øje med børnene. Dette er for mange den perfekte ferie. Men som udlandet bliver lettere og billigere at komme til, glemmer mange danskere, hvor dejlig en ferie i Danmark kan være, hvilket er en ærgerlig tendens.

 

En gåtur i naturen er terapi for sjælen 

Ud over det skønne hav i Danmark, er der også utrolig mange flotte skovarealer rundt om i Danmark. Der er en øget tendens til at folk søger ud i naturen; væk fra travlhed i hverdagen for blot at nyde naturen. Der findes mange flotte stier og vandreruter, som man kan benytte sig af. Derfor kan med fordel tage sine vandresko på og tage ud i det blå. Her er det dog vigtigt, at man har nogle gode vandresko, så ferien ikke bliver ødelagt af skader og vabler. En god vandresko er kendetegnet ved at være behagelig og dejlig varm at have på. Ligeledes skal de holde dine fødder tørre og varme i regn og mudder.

 

Aktiviteter for alle

Danmark har meget andet at byde på end naturoplevelser. Man kan blandt andet tage til København og opleve Danmarks hovedstad og alle dens seværdigheder. Man kan også tage rundt til landets museer og domkirker, hvis man vil være mere kulturel. Er man mere til fart og ballade, er der også en lang række forskellige forlystelsesparker, som man kan besøge. I Danmark har vi blandt andet Fårup Sommerland, Djurs Sommerland, Legoland, BonBon-Land eller tivolier rundt om i landet. Der er altså uanede muligheder for at holde en hyggelig og fed ferie i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *